Loft

Loft

Jeg vil gerne have stilfulde lofter i mit aktivitetshus, jeg har valgt at gå i dybden med Troldtekt og en nyhed de kom med i 2018, Troldtekt Contrast.

Troldtekt

Akustikken i et lokale kan beskrives ved lokalets efterklangstid - hvor længe, en lyd er om at dø ud i


lokalet. Efterklangstiden er afhængig af overfladestrukturen i lokalet. Hårde og glatte overflader som beton og gips giver en længere efterklangstid, mens materialer med åben overfladestruktur som bl.a. Troldtekt akustiklofter, giver en kort efterklangstid og dermed også en rigtig god akustik.

Troldtekts overfladestruktur giver særdeles gode lydabsorberende egenskaber, og Troldtekt kan derfor mindske støjgener og giver god akustik i et lokale. Troldtekt akustikplader er klassificeret i kategorien M1 af Finnish Indoor Air Association og Building Information Foundation RTS. Klassifikationssystemet inddeler byggematerialer efter emissionsklasser – det vil sige hvor mange stoffer materialerne afgiver til luften. Emissionsklasse M1 svarer til den bedste kvalitet (laveste emissions-rate), mens M3 omfatter materialer med de højeste emissionsrater.

Troldtekt består af træ og cement. Træ der er et organisk og brandbart materiale, men ved hver enkelt træfiber i Troldtekt er omsluttet med og beskyttet af ikke-brandbar cement. Derfor er Troldtekt også et svagt antændeligt materiale, der i tilfælde af brand kun afgiver svag varme og dermed næsten ikke udvikler nogen røg. Troldtekt A2, som er produceret af specialcement, er derfor et ikke-brandbart materiale.

Troldtekt akustikplader af træbeton har de gode egenskaber med fra råvarerne; robusthed og styrke fra cement og naturlig åndbarhed fra træ.
Træbetonplader er et robust og holdbart materiale. Det er hærdnings- og afbindingsprocessen, der gør cementen i pladerne til beton, og som giver materialet styrke. Træets naturlige egenskaber gør materialet åndbart og diffusionsåbent. Troldtekt er skruefast, men samtidig nemt at bearbejde og save i. Troldtekt kan optage og afgive fugt og er derfor meget velegnet som akustikloft og som vægbeklædning i vådrum, som for eksempel baderum og svømmehaller. Et Troldtekt akustikloft kan også anvendes udendørs, eksempelvis under overdækkede udhæng. Materialet kan ikke rådne og giver ikke grobund for svamp eller andre mikroorganismer.

Troldtekt er også et yderst formstabilt materiale, som bevarer sin planhed, også i fugtige omgivelser. Der sker ingen nedbøjning over tid. Hvis luftfugtigheden i et rum ændrer sig med et procentpoint, ændres pladens dimensioner med kun 0,05 promille.


Troldtekt:

Troldtekt Contrast

Med Troldtekt contrast får loftet en unik kombination af en god akustik og en smuk, enkel kontrasteffekt fra elegante trælister.
Troldtekt lancerer nu en løsning til dem der holder af smukke linjer, god akustik og træets naturlige varme. Med Troldtekt Contrast er det muligt at få et akustikloft med elegante trælister, og løsningen kan tilpasses, så den matcher udtrykket i det enkelte rum. De bagvedliggende Troldtekt akustikplader sørger for en rigtig god akustik. Ved at kombinere vores klassiske Troldtekt akustikplader med trælister tilbydes nu en løsning i et helt nyt og eksklusivt udtryk.

Troldtekt pladerne til Troldtekt Contrast leveres med fræsede spor, som sikrer en præcis og korrekt indbyrdes afstand mellem trælisterne. De medfølgende montageclips fastgøres i de fræsede spor ved hjælp af et montagevenligt og patenteret ”click-on” system, hvorefter trælisterne klikkes på plads uden brug af værktøj – og uden synlige skruer eller beslag.
Trælisternes naturligt varme, men samtidig meget stringente udseende tilfører akustikloftet en særlig elegance. Trælisterne fås i forskellige træsorter, som kan tilføje en ekstra dimension af eksklusivitet.

– Den skjulte montage giver mulighed for et sømløst og skalerbart udtryk i loftet, og tætheden mellem listerne kan varieres. Dermed kan den samlede visuelle effekt skræddersyes til loftets højde og matche specifikke ønsker til stilen, siger Peer Leth.

Troldtekt, Contrast:


Kommentarer

Populære opslag