Fundament

Fundament

Fundamentet er den nederste del af huset, der afgrænser huset fra jorden under det. Den del af fundamentet som stikker over jorden kaldes, husets sokkel.Fundamentet er med til at bære vægten af husets bærende og stabiliserende vægge og tagkonstruktionen, så huset ikke synker sammen. Derudover skal fundamentet forhindre fugt fra den underliggende jord i at trænge op i husets vægge.

Lecaterm blokke

I samlingen mellem terrændækket, ydervæggen og fundamentet begrænses varmetabet traditionelt ved at afslutte fundamentet med Leca® blokke og Leca® termblokke. Dette er en god, robust og gennemprøvet løsning.
Konstruktionen beskytter effektivt gulve og bagmur mod kulde i det kritiske område ud for gulvbetonen. Fundamenterne er regnet udført med 10 mm fyldte fuger med normal mørtel. Linjetabsværdierne kan på den sikre side anvendes, hvor studsfugerne udføres med bloklim. Anvendelse af fugefilt i liggefuger mellem Leca® termblokke er vigtigt.

Ved byggerier i 1 plan i bymæssig bebyggelse kan den øverste Leca® blok under bagmuren forankres til terrændækkets betonplade med 1 stk. 3 mm rustfast binder pr. blok. Forankringen udføres ved at banke den ene ende af binderen ind i kopenden inden opmuringen eller indmure den i studsfugen. Den anden udragende ende på binderen omstøbes i forbindelse med, at terrændækkets betonplade udstøbes.


Leca fundamenter:
- https://www.leca.dk/sites/default/files/Teknisk%20information/Brochurer/Leca%20fundamenter.pdf

Kommentarer

Populære opslag